Det nye Lille K

Velkommen til Lille K – mit madværksted og fristed.

Det er ikke en klassisk restaurant med menukort og faste rammer.
Her laver jeg maden, som jeg selv mener, den skal være: enkel, smagfuld og med respekt for råvarerne.

Du kan ikke spise her – medmindre du selv medbringer bestik, og jeg finder en mælkekasse og et rent glas. Så tager vi den derfra.

Lille K starter i det lille køkken – men det er ikke her, det stopper.
For det er, når jeg rykker køkkenet ud til jer, at det for alvor giver mening.

Jeg laver private dining i jeres egne rammer – op til 12-15 personer – hvor vi går all-in på smag, nærvær og oplevelse. Det kan være en aften med venner, en fødselsdag, en firmaaften eller bare en anledning til at samles om noget virkelig godt mad.

Til større arrangementer og selskaber skræddersyr vi løsninger, der passer præcis til jer.

Uanset om det er bryllup, konfirmation eller en særlig fejring, er der ikke noget standard – kun mad og oplevelser, der er tilpasset dagen, stemningen og gæsterne.